Nuummit – Grønlands næsten glemte smykkesten

Nogle krystaller har været kendt og beundret i tusinder af år. Andre har ligget næsten ubemærket hen, selv om mennesker faktisk havde fundet dem længe før nogen forstod, hvad de havde foran sig.

Nuummit hører til den sidste gruppe.

Historien begynder i Grønland i 1810. Den tyske mineralog Karl Ludwig Giesecke rejste gennem Grønland og indsamlede mineraler og bjergarter. I området omkring Nuuk fandt han en mørk bjergart med et usædvanligt farvespil. Prøver af den blev taget med og endte senere i de mineralogiske samlinger i København.

Stenen var altså fundet.

Men dens historie som smykkesten var langt fra begyndt.

En sten, der kunne gemme sin skønhed

Det særlige ved Nuummit er nemlig, at den ved første øjekast ikke nødvendigvis ser særlig imponerende ud.

Ubehandlet kan den ligne en almindelig mørk bjergart. Sort, brunlig og forholdsvis anonym. De karakteristiske gyldne, blå, grønne og undertiden rødlige reflekser kan være meget svære at få øje på i den rå sten.

Det er først, når stenen bliver skåret og poleret rigtigt, at den afslører sit hemmelige farvespil.

Det fænomen kaldes iridescens.

Lyset rammer de meget fine strukturer mellem mineralerne i stenen, og pludselig kan der opstå glimt, der næsten ser ud som små flammer eller nordlys inde i den mørke overflade. De mest almindelige reflekser er gyldne og blå, men også grønne, violette, orange og rødlige farver kan forekomme. (GEUS)

Måske var det netop derfor, Nuummit kunne være kendt af geologerne i så mange år uden for alvor at blive betragtet som en smykkesten.

Den blev fundet igen – mere end 170 år senere

I 1982, mere end 170 år efter Gieseckes fund, arbejdede geologen Peter Appel fra Grønlands Geologiske Undersøgelse – i dag GEUS – i området syd for Nuuk.

På øen Simiutaa, cirka 30 kilometer syd for Nuuk, fandt han igen den mørke bjergart.

Og denne gang skete der noget.

Da prøverne senere blev undersøgt i laboratoriet og bearbejdet, blev det tydeligt, hvor usædvanlig stenen faktisk var. Under mikroskopet og efter slibning kom de kraftige metalliske farver frem.

Det, der ude i det grønlandske landskab kunne ligne endnu et mørkt stykke klippe, kunne efter polering blive til en sort smykkesten med nærmest levende glimt af guld og blå.

En ny grønlandsk smykkesten var født. (GEUS)

Først hed den Nuukit

Stenen fik i første omgang navnet Nuukit, opkaldt efter Grønlands hovedstad Nuuk.

Men navnet blev senere ændret.

Den kom til at hedde Nuummit – et grønlandsk navn, der betyder “den, der kommer fra Nuuk” eller “fra Nuuk”. (GEUS)

Det er derfor ikke bare et tilfældigt handelsnavn.

Navnet fortæller direkte, hvor historien om stenen hører hjemme.

Nuuk satsede på sin egen smykkesten

Opdagelsen blev ikke bare betragtet som en geologisk kuriositet.

Den daværende Nuuk Kommune så muligheder i stenen og oprettede selskabet Nuummite Nuuk A/S med det formål at efterforske, bearbejde og markedsføre Nuummit som grønlandsk smykkesten.

Der blev indsamlet omkring 1.200 kilo Nuummit, uddannet stenslibere og oprettet et slibeværksted i Nuuk. Her arbejdede tre-fire stenslibere sammen med en guldsmed med at forvandle de mørke sten til cabochoner, vedhæng, ringe og andre smykker.

Nu skulle stenen ikke længere bare ligge blandt Grønlands klipper.

Den skulle ud i verden. (GEUS)

I 1986 blev Nuummit præsenteret på det grønlandske marked. Derefter var planen først at introducere den i Danmark og siden internationalt.

I et internationalt gemmologisk tidsskrift fra 1987 blev Nuummit beskrevet som et nyt grønlandsk smykkemateriale – og sandsynligvis det første materiale af denne type, der for alvor blev betragtet og markedsført som en smykkesten. (gia)

Projektet fik en brat afslutning

Historien om Nuummite Nuuk A/S fik dog ikke den udvikling, man havde håbet på.

Ifølge en senere GEUS-rapport skete der under arbejdet på slibeværkstedet i Nuuk en alvorlig arbejdsulykke. Det satte en brat stopper for projektet, og den organiserede satsning på Nuummit ophørte senere. (Geus Data)

Men stenen forsvandt ikke.

Tværtimod.

Nuummit blev ved med at blive slebet og brugt i grønlandske smykker og er i dag fortsat en af Grønlands mest populære smykkesten. (GEUS)

En sten med en næsten absurd tidslinje

Det måske mest fascinerende ved Nuummit er kontrasten mellem dens egen alder og dens meget korte historie som smykkesten.

Bjergarten omkring Nuuk, som Nuummit findes i, er mere end tre milliarder år gammel. (GEUS)

Prøv at sætte det i perspektiv:

Stenen eksisterede milliarder af år før de første mennesker.

Et menneske samlede den op i Grønland i 1810.

Alligevel gik der yderligere mere end 170 år, før nogen for alvor begyndte at se den som den smykkesten, vi kender i dag.

Og det skyldtes i høj grad noget så enkelt som slibning.

Først da mennesket fjernede den matte, mørke overflade, viste stenen, hvad den havde gemt på.

Grønlands mørke sten med lys indeni

Det gør på en måde historien om Nuummit ganske særlig.

Den blev ikke berømt på grund af en konge.

Den blev ikke fundet i en faraos grav.

Og den blev ikke handlet langs oldtidens handelsruter.

Den lå i stedet i det grønlandske landskab som en mørk og forholdsvis anonym bjergart.

Den blev samlet op.

Registreret.

Næsten glemt.

Fundet igen.

Slebet.

Og først derefter viste den sit guld, sit blå lys og sine næsten nordlysagtige reflekser.

Nuummit er derfor ikke kun stenen fra Nuuk.

Det er også historien om en smykkesten, som mennesket havde haft i hånden i mere end 170 år, før vi for alvor opdagede, hvor smuk den var.