Pyrit – narreguldet, der viste sig at være langt mere værdifuldt end sit ry

Forestil dig at stå med en sten i hånden, som glimter metallisk og gyldent i solen.

Den ligner guld.

Den føles som et fund.

Måske er det endda øjeblikket, hvor livet skal ændre sig.

Og så kommer skuffelsen:

Det er ikke guld. Det er pyrit.

Det er sådan, pyrit gennem tiden har fået sit berømte tilnavn “narreguld” eller Fool’s Gold. Mineralet har en messinggul farve og en metallisk glans, som kan få det til at ligne ægte guld – især for et utrænet øje. USGS beskriver netop pyrit som det mineral, der oftest forveksles med guld blandt de mineraler, der kaldes Fool’s Gold. (US Geological Survey)

Men det ironiske er, at pyrit langt fra er værdiløst.

Faktisk har mennesket haft brug for det i årtusinder.

En sten, der kunne skabe ild

Historien om pyrit starter længe før guldfeber og minearbejdere.

Navnet pyrit stammer fra det græske ord pyr, der betyder ild.

Det er ikke tilfældigt.

Når pyrit slås mod et hårdt materiale, kan der dannes gnister. Derfor har pyrit gennem historien været brugt i forbindelse med ildtænding.

Så længe før nogen begyndte at kalde stenen narreguld, havde mennesker allerede opdaget noget langt mere praktisk ved den:

Den kunne hjælpe med at skabe ild.

Det ændrer næsten hele billedet af stenen.

For pyrit var ikke bare noget, man kunne tage fejl af.

Det var et redskab.

Hvorfor ligner den overhovedet guld?

Pyrit består af jern og svovl og har den kemiske formel FeS₂.

Det betyder, at der ikke behøver at være den mindste smule guld i en pyritkrystal, selv om øjet kan fortælle en helt anden historie.

Pyrit har ofte meget regelmæssige krystaller. Nogle vokser som næsten perfekte terninger med skarpe kanter, mens ægte guld typisk optræder langt mere uregelmæssigt.

Og der er en anden vigtig forskel.

Guld er blødt og formbart.

Pyrit er hårdere og mere sprødt.

Så en erfaren minearbejder kunne hurtigt lære forskellen.

Men forestil dig de første sekunder, før man gjorde.

Det gyldne glimt i klippen kunne være nok til at få pulsen op.

Narreguld – men ikke kun en joke

Fortællingen om Fool’s Gold bliver ofte gjort til en historie om naive guldgravere.

Men virkeligheden er mere interessant.

Pyrit forekommer ofte i kvartsårer, præcis den type geologiske miljøer, hvor man også kan finde ægte guld. (US Geological Survey)

Det betyder, at det ikke altid var helt dumt, når en guldgraver blev interesseret i en gylden sten i en kvartsåre.

Pyrit og guld kan faktisk forekomme i samme områder.

Og moderne forskning har endda vist, at nogle pyritter kan indeholde meget små mængder guld, som ikke er synligt for det blotte øje.

Så narreguldet kan i nogle tilfælde ligge side om side med det rigtige guld.

Det gør navnet næsten endnu mere passende.

Pyrit kan både ligne guld, optræde sammen med guld – og alligevel ikke være det guld, man håbede på.

Så kom industrien – og pludselig var pyrit meget vigtig

Hvis historien stoppede ved narreguld, ville vi stadig undervurdere stenen.

For da den moderne industri voksede frem, fik pyrit en helt anden betydning.

Pyrit indeholder meget svovl.

Og svovl er nødvendigt til fremstilling af svovlsyre.

Svovlsyre er ikke bare endnu et kemikalie. Det er et af verdens vigtigste industrielle kemikalier og bruges blandt andet i fremstilling af gødning og en lang række andre produkter.

USGS beskriver pyrit som en historisk vigtig kilde til svovl til fremstilling af svovlsyre. Før andre metoder til udvinding af svovl blev dominerende, var pyrit blandt de vigtigste svovlkilder i USA, og pyrit blev handlet internationalt i store mængder. (pubs.usgs.gov)

Det “værdiløse narreguld” var pludselig råmateriale til en af industrialiseringens vigtigste kemikalier.

Da en guldmine blev til en pyritmine

En af de mere fantastiske historier kommer fra USA under Første Verdenskrig.

Efterspørgslen efter svovlsyre steg voldsomt.

I South Carolina lå Haile Mine, der oprindeligt havde været drevet som guldmine.

Men i 1917 undersøgte den amerikanske geologiske undersøgelse stedet, fordi pyrit nu var blevet så vigtig.

Situationen var næsten den omvendte af den klassiske Fool’s Gold-historie.

Tidligere havde mennesker gravet efter guld og været skuffede, når de fandt pyrit.

Nu blev en guldmine omdannet til pyritmine, fordi pyritten i sig selv var blevet værdifuld. (pubs.usgs.gov)

Det er svært at finde en bedre afslutning på historien om narreguld.

Mineralet, der var blevet berømt for ikke at være guld, blev pludselig det, man faktisk ønskede at få op af jorden.

Pyrit har også en mørkere side

Men pyrit har endnu et kapitel i sin historie.

Når pyrit udsættes for både luft og vand, kan den oxidere.

Ved den proces kan der dannes syre.

I mineområder kan det udvikle sig til det, man kalder sur minedræning, hvor vandet bliver meget surt og kan opløse metaller fra de omkringliggende bjergarter. Det kan give alvorlige miljøproblemer. USGS beskriver oxidation af pyrit som en af de væsentligste årsager til denne type surt minevand. (pubs.usgs.gov)

Den samme kemi, som gjorde pyrit værdifuld som svovlkilde, kan altså også skabe problemer, når stenen reagerer naturligt med omgivelserne.

Pyrit er derfor ikke en ligegyldig sten.

Tværtimod.

Den er kemisk aktiv nok til både at have haft industriel betydning og til at påvirke hele mineområders miljø.

Den perfekte terning

Og så er der udseendet.

Nogle pyritkrystaller vokser som næsten unaturligt perfekte terninger.

Når man ser dem første gang, kan det næsten se ud, som om nogen har skåret dem ud med værktøj.

Men formerne er naturlige.

De fortæller noget om den orden, der findes helt nede i mineralets krystalstruktur.

Det er også en af grundene til, at pyrit i dag er så populær blandt mineralsamlere.

For selv hvis man helt fjerner associationen til guld, står man tilbage med et mineral, der kan være spektakulært i sig selv.

Måske var narreguldet aldrig narreguld

Pyrits historie har derfor en lidt ironisk slutning.

Mennesker så noget gyldent og håbede, det var guld.

Da det viste sig at være pyrit, blev stenen gjort til symbolet på at blive narret.

Men pyrit kunne skabe gnister.

Den blev brugt som svovlkilde.

Den var med til at forsyne industrien med svovlsyre.

Og i perioder blev den så vigtig, at gamle guldminer blev udnyttet for netop deres pyrit.

Så måske er “narreguld” i virkeligheden et lidt uretfærdigt navn.

For pyrits største fejl var aldrig, at den var værdiløs.

Det var bare, at mennesker først ønskede, den skulle være noget andet.